Når man skriver til denne mail, vil resultaterne komme i Colliebladet, på klubbens officielle Facebook side og på klubbens hjemmeside, når resultaterne opfylder kravene hertil.
Husk at indsende: Prøve type eller Udstilling, Klasse, Arrangerende klub, dato, Hundens stambogsnavn med titelrække, Ejer, Opdrætter, Fører/handler (Kun ved lydighed), Opnået resultat samt Dommer og selvfølgelig ikke mindst et billede.
Krav til resultater til Dansk Collie Klubs officielle Facebook side:
Lydighed: Alle resultater hvor man har opnået min. Bestået (70 point i Rally, 3. præmie i LP, osv.).
Udstilling: Alle vinderplaceringer i klasserne. For at resultatet kan blive vist på Dansk Collie Klubs officielle Facebook side, må resultatet dog ikke være mere end 1 måned gammelt, idet vi ønsker Nyhederne her er tidssvarende. Krav til resultater til Dansk Collie Klubs medlemsblad:
Lydighed: Alle 1. præmie resultater.
Rally: Alle pinde/certer, indtil man opnår sin titel. Herefter bringes ikke resultater i bladet, dog bringes resultater fra championklassen, også efter at man har opnået sin titel, hvis man får over 97 point.
Udstilling: BIR/BIM Baby/Hvalp, Cert/CACIB vindere, BIR/BIM, Klub Cert vindere.
Krav til resultater til Dansk Collie Klubs hjemmeside:
Lydighed: Alle resultater hvor man har opnået min. Bestået (70 point i Rally, 3. præmie i LP, osv.).
Udstilling: P.t. har vi ikke vinderbilleder/placeringsbilleder på hjemmesiden.
Alle typer af Champions (Udstilling eller lydighed) modtages der billede og tekst (som beskrevet tidligere) og disse vil blive vist på alle klubbens medier.