Hvalpe Køb Og Vejledning 


I Dansk Collie Klub er vi meget opmærksomme på, at der lige nu fødes meget få colliehvalpe, hvorfor efterspørgslen er meget stor.

Mange vælger derfor at købe colliehvalp i udlandet, og det kan også være en rigtig god løsning.
Dansk Collie Klub er dog blevet gjort opmærksom på, at nogle af de colliehvalpe der købes både her i Danmark, men også i udlandet, enten ingen stamtavle har eller har en stamtavle, der ikke er godkendt af FCI (Fédération  Cynologique Internationale).


Det vil vi gerne advare imod, da forældrene til disse hvalpe sjældent er tjekket for arvelige sygdomme, og man har ingen chance for at vide, hvilke hunde der ligger bag.
Vi vil opfordre alle, der ønsker at købe colliehvalp enten her i Danmark eller i udlandet til at købe hvalp hos opdrættere, der laver hvalpe med en FCI godkendt stamtavle, her i Danmark er det en stamtavle fra Danske Kennel Klub (DKK).


Køber man en hvalp fra udlandet med en FCI godkendt stamtavle, så kan man få den overført til DKK.


Hvis man har brug for vejledning til køb af hvalp, enten her i Danmark eller i udlandet, er man velkommen til at tage kontakt til:

 Hvalpeanviser