Schweiss spor


Schweiss er oprindeligt et tysk jagtudtryk for blod - egentlig blodsved.

Schweissarbejdet er at opspore anskudt vildt, så det hurtigst muligt kan blive humant aflivet.

Ved schweisstræning udlægger man kunstige spor med blod fra klovbærende vildt. For enden af sporet sluttes med et stykke skind eller lignende fra råvildt. Efter nogen træning på forholdsvis lette og korte spor, øges sværhedsgraden i takt med hundens formåen. Kun fantasien sætter grænser for udlægningen af de kunstige spor, men selvfølgelig prøver man at efterligne det realistiske schweissspor.




Iflg. DKK Adgangskrav - hundens alder og meritter

For 400 og 600 m/3 timer spor gælder: Hunden skal være fyldt 4 mdr. på prøvedagen.

For 400 og 600 m/20 timer spor gælder: Hunden skal have opnået 1. præmie på 400 eller 600 m/3 timer spor, afholdt efter DKK’s schweissprøveregler



For 1000 m/20 timer spor gælder: Hunden skal være fyldt 10 mdr. på prøvedagen og have opnået 1. præmie på 400 eller 600 m/20 timers spor, afholdt efter DKK’s schweissprøveregler.

For 1000 m/40 timer spor gælder: Hunden skal have opnået 1. præmie på 1000 m/20 timer spor, afholdt efter DKK’s schweissprøveregler Se evt. DKK for yderligere informationer