Rundering


Rundering er en hundesport hvor hundene grundlæggende lærer, at det er super sjovt at komme ud til de personer der ”gemmer” sig i skoven. Man indlærer det i starten med at hundene løber ud til nogle personer som ikke er gemt, og når de så kommer derud, så er der en fest og de får masser af godbidder eller leg med deres legetøj. Hen af vejen bliver personerne så gemt mere og mere.



Slut målet, hvis man seriøst træner rundering, er at hunden selvstændig løber ud i skoven og søger, for så at løbe tilbage forbi hundeføreren og videre ud i skoven på den anden. Derefter fortsætter den med at zig zagge sig gennem skoven og afsøger området og finder og giver hals af de gemte personer. Selv om man ikke træner rundering i f.eks. DCH eller har ambitioner om at træne rundering, så synes hundene, at det er en super sjov leg. Man kan f.eks. indlægge det som en leg på gåturen, hvor børnene løber i forvejen og gemmer sig, og så skal hunden finde dem. Lydighedsaktivitetsudvalget (LAU) har flere gange afholdt kurser i rundering.


Lydighedsaktivitetsudvalget (LAU)