Kristian Kongstad - Revisor suppleant


Jeg fik en opringning engang i slutningen af 2005 om jeg ville træde ind i udstillingsudvalget og siden har jeg haft den glæde med at arrangere vores udstillinger. Vi er efterhånden blevet et godt team og har delt nogle opgaver imellem os. Jeg står for at være kontaktpersonen mellem DCKs bestyrelse og udvalget, samt kontaktperson omkring udstillingerne til Dansk Kennel Klub. Jeg sørger for at invitere efter endelig godkendelse fra vores bestyrelse og arrangerer vores dommeres ophold i Danmark. Det er at bestille billetter, overnatning osv. Jeg sidder med elektroniske/manuelle tilmeldinger for vores udstillinger og ansvaret for regnskabet i udvalget. Min familie fik en collie da jeg var 2 år og Lassie (han) var selv 2 år. Siden gik der mange år, hvor jeg fik lidt uddannelse. Jeg mødte min Tomas i 1999 og vi har været sammen siden – men det var jo ikke kun Tomas jeg mødte – jeg mødte også collieverdenen og har mødt mange collievenner i mange dele af jordkloden. Siden er jeg kommet med i Rollington Collies og vil ikke leve uden mine colliebørn Emelie og Pykler (1 kuld), Dorthe (3 kuld – enehvalp) og Grethe (4. kuld). Collieklubben er en stor del i mit liv og glæder mig over vores fælles interesse – verdens smukkeste race.