Karen Jondahl

Jeg har været medlem af Dansk Collie og Shetland Sheepdog Klub og senere Dansk Collie Klub uden afbrydelser i 46 år og af DKK i 47 år også uden afbrydelser, så man må sige, at jeg har fulgt med i klubbernes liv, og de op og nedture, der har været i rigtig mange år.

Jeg er vokset op med collier. Den første collie i mit barndomshjem blev født i 1961, men han endte desværre sit liv under en lastbils hjul i en meget ung alder. I sommerferierne i Smidstrup fulgte min tante og onkels collie os børn i tykt og tyndt hver dag - og vi følte os trykke. Senere fik vi Lassie, som ikke havde stambog, fra den dengang berygtede hundehandler AJ-hunde i Karlslunde. Vi var dog heldige - Lassie var en vidunderlig hund og sund og rask hele sit 12 årige liv.

Mit møde med andre hundefolk gjorde det tidligt klart for mig, at ville jeg noget mere, måtte jeg have en hund med en stambog, og i 1969 blev Zobella Blue-Jerome født. Han blev min første Danske Champion og den danske linie i mit opdræt kan i dag føres direkte tilbage til ham.

I 1978 mødte jeg min mand Steen og vi flyttede til Lolland året efter - nu kunne min drøm om at opdrætte collies blive realiseret. Kennelmærket Shep's blev udsted den 24. januar 1985. Forinden havde vi opdrættet tre kuld - så vi vidste hvad vi gik ind til.

Jeg har i alle årene deltaget aktivt i klubbens liv, og har i flere perioder siddet i bestyrelsen. Jeg var således næstformand i årene 1984 til 1986, formand i årene 1986 til 1988 og redaktør af Colliebladet i 1986 -1987. I 2001 opstillede jeg som suppleant og trådte igen ind i bestyrelsen i 2003 og har været med lige indtil nu.

I i slutningen af 60'erne og i 70'erne var det ikke så mange tilbud til hundeejerne, men jeg deltog ivrigt i de tilbud som DCSK kunne tilbyde, og jeg har bestået D.C.S.Ks dressurmærkeprøve med 1. præmie tre gange med tre forskellige hunde.
Den gang kom alle meddelelser om aktiviteter gennem Colliebladet, så alt skulle planlægges flere måneder i forvejen. Ikke desto mindre deltog medlemmerne meget aktivt i alt fra skovture til karneval og medlemsmøder med lotteri og spindeaftener over alt i landet.
Så skete der en større og større tilbagegang i medlemsdeltagelsen. Det var ikke mere muligt, at samle folk til arrangementer mere - lige meget hvor store anstrengelser vores lokalrepræsentanter gjorde sig, var det håbløst og flere og flere arrangementer døde ud - og dermed livet i klubben.
Den udvikling er heldigvis så småt begyndt at vende og den vil jeg gerne gøre en indsats for at fremme.

Nu da klubben er kommet på Facebook, er afstanden til medlemmerne blevet meget kortere, og alt kommunikation kan foregå hurtigt. Jeg føler, at det har været til stor gavn for klubben, idet jeg har det indtryk, at medlemmerne er kommet tættere på bestyrelsen og omvendt til gavn for alle. Jeg glæder mig over, at flere har lyst til at deltage aktivt i klubbens tilbud, og har stor glæde heraf.
Det er som om udviklingen breder sig som ringe i vandet, som om "livet" er begyndt at vende tilbage til klubben igen, for folk vil gerne have endnu flere aktiviteter.
Det vil jeg gerne arbejde for - for at vi måske kan få lydigheden tilbage i klubregi, at instinkttesten og unghundementaltesten kan blive et løbende fast tilbud, ligesom jeg godt kunne tænke mig, at vi, sammen med klubbens erfarne aktive hundefolk, kikkede på hvilke evner vores race har og forsøgte at udvikle dem gennem træningstilbud af forskellig art samt møder og foredrag mm.

Jeg kunne godt tænke mig, at der i det hele taget kom mere respekt om vores racer i samfundet, og det kan der kun komme, hvis vi viser omverdenen hvilken prægtig, intelligent og samarbejdsvillig race collien i virkeligheden er. Vores klubstand skal udvikles og ud i landet og vise flaget hvor der er mulighed for det, så endnu flere collieejere får lyst til at blive medlemmer af vores klub.

Som aktiv opdrætter og udstiller i alle årerne, er det ligeledes klart at racens sundhed - både indvendigt som udvendigt ligger mig stærkt på sinde, og kun ved at invitere dygtige, kompetente dommere til at dømme vore racer, og stadig holde fokus på sundheden, ved at undersøge herfor og drage nytte af denne viden i avlsarbejdet, kan vi bevare racerne sunde og smukke i fremtiden.

Jeg er, som altid klar til at lytte og snakke med medlemmerne - ingen spørgsmål eller tanker er for små eller uinteressante for mig. Ingen skal føle at de går forgæves - det håber jeg, jeg kan leve op til og jeg vil fortsat gøre mit bedste.