Agility
DCK råder ikke over en agilitybane, så derfor underviser DCKs agilityinstruktører ofte i samarbejde med andre klubber.
Agility er en sport - præget af fart, glæde og kontrol. I agility gælder det om at gennemføre en forhindringsbane på kortest mulige tid - men også med færreste antal fejl. Denne sport har taget en eksplosiv drejning de sidste par år - førhen var det nok at lunte igennem med sin hund og blot tage alle forhindringerne direkte og uden fejl (nedrivninger, vægringer etc.), men nu drejer det sig om, at finde den korteste mulige vej igennem forhindringerne, med den mest effektive rute for handleren (=føreren). Dette har givet et helt nyt aspekt til undervisningen i denne sport, da det ikke længere blot gælder om at lære hunden at balancere på en balancebom og forcere en vippe på den rigtige måde. Der er desværre ikke mange aktive agilitycollies rundt omkring i landet, selvom colliens anatomi virker helt rigtig til denne sport: slank, smidig og let kropsbygning.
![]() |
![]() |
I agilitysporten afholdes mange konkurrencer og en stævnekalender kan til enhver tid rekvireres gratis via Dansk Kennel Klubs ordre-telefon: 56 18 81 56.