Korthårs collier...


Den korthårede variant af collien kan som race føres lige så langt tilbage som den langhårede. Allerede omkring 1870'erne var der på de engelske udstillinger klasser for bl.a. korthårede fårehunde, og det må anses for meget sandsynligt, at der her deltog korthårscollier. Efter en pause har den været i Danmark siden 1984 hvor den har fundet sig en trofast fanskare.
Sammenligner man de to racer er de fysisk næsten ens. Der er stort set kun forskel i hårlængden og hårstrukturen.

 

Temperamentsmæssigt er der dog lidt større forskel idet den korthårede collie både ønskes og er, en mere aktiv race. Dette kan især være en fordel hvis man ønsker sig en hund til lydighedstræning og agility. Den korthårede collie er dog stadig, ligesom den langhårede collie, en intelligent, hengiven og lærevillig familiehund. Den korthårede collie kræver selvsagt ikke den samme pelspleje som den langhårede collie.

 

Næste kapitel