Årets Agility Collie 2004


I år har der heldigvis været konkurrence til Emma. Jesper Mikkelsen med sin collie Vickie (Sungrace Harmonious Hera) havde mod og mandshjerte at stille op imod Carstens korthårede Emma. De kunne desværre ikke ryste dem, da de i 2004 har slået alle rekorder med hensyn til antal points.

Man regner ikke points ud ved at slå andre collier, men jo flere deltagere og jo bedre resultatplacering og jo sværere klasse - jo højere points! Dvs. Carsten & Emma har overgået sig selv i 2004 og har "banket" de andre border collier og belgiske hyrdehunde ved mange stævner over hele landet.... De fik i 2004 samlet 145 points. Jesper og Vickie fik 56 points.

Emma - korthåret collie DKCH DKSPCH DKAGCH Poulsgaards Be My Dream og fører Carsten Højby Jørgensen blev for tredie år i træk Årets Agility Collie!

Emma har i 2004 også været udtaget til både DcH's og FUFA's (DKK) Danmarksmesterskab i agility. Hun har desuden opnået titlen DKAGCH ved Border Collie Klubbens weekend i august. Dette gør hende til den tredie collie med både spring og agility champion titlen og den anden collie (korthåret) med både udstillings og AG champion titler.

.


 

Årets agility Collie Nr. 1

 

Årets agility Collie Nr. 2

Tillykke med titlen fra Dressurudvalget
Annette Dalgaard